De danske provoer
februar 13, 2018
Sig ordet provokunstner i en forsamling, og navnet Jens Jørgen Thorsen vil med garanti dukke op.
Multikunstneren huskes blandt mange sikkert for sine utallige lettere vanvittige optrædener på tv og ikke mindst hans planer om at lave en Jesus-film. Thorsens film havde arbejdstitlen “The Love Affairs of Jesus Christ“, som blandt skulle handle om Jesu sexliv. Planerne medførte et internationalt ramaskrig, og Thorsen blev beskyldt for blasfemi og fik sågar dødstrusler.
Thorsen, der ofte var iført leopardbukser, havde en hektisk stil og brugte både pensel, hænder og penis til at male med. Men der var også en anden side af Thorsen, som havde læst kunsthistorie og faktisk var en meget vidende mand. I 1987 udgav han bogen “Modernisme i dansk malerkunst” og efter at have deltaget i kunstquizprogrammer på Danmarks Radio, blev der skabt et mere seriøst billede af provokunstneren, der døde i 2000 i en alder af 68 år. I dag ligger han begravet på Assistens Kirkegård på Nørrebro. På gravstenen står der: “Friheden er ikke til salg”.
Sammen med Jørgen Nash stod Jens Jørgen Thorsen for en lang række happenings. De afbrød Madame Butterflys selvmord på det Kongelige Teater, slap hvide mus løs på det kongelige akademi og så lavede han sit efterhånden berømte maleri af Jesus med erektion på Birkerød Station.