En af Danmarkshistoriens mest berømte kunstnere var Asger Jorn. Han var i 1948 med til at stifte kunstnersammenslutningen Cobra sammen med blandt andet den belgiske digter Christian Dotremont og den hollandske maler Constant Niuwenhuys. Navnet CoBrA henviser til forbogstaverne i de tre kunstneres hjembyer, nemlig Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

Formålet med Cobra var politisk. Der skulle skabes en ny æra efter 2. verdenskrig, og kunstnernes drøm var at skabe et nyt samfund med udgangspunkt i kunstnerisk kreativitet. De stiftende medlemmer havde mødt hinanden i Le Surréalisme Revolutionnaire, der var en avantgardebevægelse dannet i efterkrigstiden med det formål at give nyt liv til surrealismen gennem politik og kunst. De fleste kunstnere kom med et fælles afsæt i i kommunismen.

Tanken var at ramme mennesker på deres ubevidste følelser og på den måde skabe en folkelig kunst, som kunne forstås af alle. Malerierne var abstrakte og styret af fantasien. Et år efter stiftelsen havde Cobra-bevægelsen over 50 medlemmer fra 10 forskellige lande.

Huskes for kunsten

Cobra-bevægelsen havde masser af konflikter – såvel internt mellem digtere og billedkunstnere, men også i forhold til kommunistbevægelsen. I dag huskes Cobra primært for kunsten, mens det politiske eftermæle fylder knapt så meget i bevidstheden.

Asger Jorn forsøgte dog at gå videre med det politiske, da han i 1957 skabte den internationale kunstnerbevægelse Bauhaus Situationniste. Danske medlemmer var blandt andet provokunstneren Jens Jørgen Thorsen og Jorns bror Jørgen Nash. I 1995 åbnede et museum i hollandske Amstelveen med fokus på værker fra de mange Cobra-kunstnere.

Danske Cobra-kunstnere:

• Else Alfelt
• Mogens Balle
• Ejler Bille
• Henry Heerup
• Egill Jacobsen
• Asger Jorn
• Erik Ortvad
• Carl-Henning Pedersen
• Erik Thommesen
• Sonja Ferlov Mancoba