Hvad er kunst?
september 27, 2018
Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv, og der er ikke noget entydigt svar på det, for kunst er mange ting. For nogen er kunst de klassiske kunstarter, men for andre, så er kunst alt fra portrætmalerier til afføring på dåser, og ja det er der nogen, som har skabt som et kunstværk, og fået det solgt i dyre domme.
En dansk kunster ved navn Jens Jørgen Thorsen sagde engang på TV, at kunst er det, som vækker følelser i mennesket og giver os glæde at se på hver dag. På den måde blev kunsten flyttet fra noget fjernt og elitært til noget, som enhver kan nyde og have en mening om, uden at skulle forklare, hvorfor de mener et stykke kunst er godt.
Dansk kunst, der rammer
De danske kunstnere, der står mest frem, er både moderne og klassiske. Hvem kender ikke Krøyer-familien og deres malerier fra Skagen, hvor lyset var og er noget ganske særligt. Det forstod de at fange og dermed genskabe det samme lys i deres malerier.
De moderne danske kunstnere, som virkelig har fået skabt et navn for sig selv er Trampedach, som skabte malerier og skulpturer, som står på de største danske og udenlandske museer.
En anden moderne kunstner og superprovokatør, som virkelig har slået sit navn fast, er Hornsleth. En mand, som maler med så farverig en palet, at der er mange, som finder hans malerier meget forvirrende og hans provokationer langt over grænsen. For eksempel så betalte han en afrikansk landsby mange penge for at tage hans efternavn for at bevise, at man i denne verden kan købe alt, bare du har penge nok. Det var noget, som fik mange til at rynke kraftigt på næsen af kunstneren og hans andre kunstværker faldt i værdi efterfølgende.
Vi er kendt verden over
Danmark er ellers meget kendt for design og møbelkunst, og det er måske der, hvor vi er mest kendt. Danish Design og møbelsnedkere som Børge Mogensen og Wegener er i så høj kurs verden over, at deres originale møbler og kunstværker bliver solgt for mange tusinde kroner stadigvæk, og der bliver produceret kopier af deres kreationer over hele verden.
Danish Design med Royal Copenhagen, Kâhler og Georg Jensen er også kendt langt ud over de danske grænser.
Det er brugskunst, som du også kan få til din mobil nu om dage hos mobiltasken.dk og funktionelt, samtidig med at det er design, og de kunstnere, som skaber disse mesterværker, er også i meget høj kurs.
Der er kunstnere som Lorcan Walsh, som i de senere år har været med til at sætte dem på verdenskortet ved at skabe nyt og samtidig være meget tro mod det fundament, som de alle står på, for det er et solidt fundament, som ikke bare kan ignoreres.