Der har været mange perioder i Danmarkshistorien, som har budt på storhedstider og opblomstring.

Og sådan har det også været i danske kunst- og kulturhistorie, hvor man fra cirka 1800-1850 oplevede det, man i dag omtaler som “den danske guldalder. I samme periode gik det ikke specielt godt for Danmark hverken økonomisk eller politisk, men kunstnerne blomstrede som aldrig før.

Den gyldne periode tog for alvor fart i 1820’erne, da de to malere C.W Ekcersberg og J. L. Lund grundlagde Københavner-skolen, der efterfølgende skulle gøre København til et af Europas helt store knudepunkter for billedkunst.

På skolen gik kunstnere som Wilhelm Bendz, Christen Købke, J. Th. Lundbye og Constantin Hansen, som alle var med til at skabe et blomstrende malermiljø i den danske hovedstad. Eckersberg, Lundbye og ikke mindst Købke betragtes i vide kredse som de største danske guldaldermalere.

Alt boomede

Men det var ikke blot billedkunsten, der trivedes i Danmark i disse år. Også når det kom til litteratur, forskning og musik var der store navne på spil i denne periode.

Det var i denne tid, at digterne Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann havde deres storhedstid. Fysikeren H.C. Ørsted opdagede blandt meget andet elektromagnetismen, mens forfatterne Søren Kierkegaard og H.C. Andersen skrev deres navne ind i verdenshistorien. Komponisterne Hartmann og Weyse stod for soundtracket til guldalderen, mens billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hørte til blandt Europas helt store kunstnere.

Thorvaldsen og Ekckersberg udviklede et venskab, da de en periode boede sammen i Rom fra 1813 til 1816, og det var også i den italienske hovedstad, at Ekckersberg malede nogle af sine bedste malerier.

De to kunstneres nære tilknytning blev foreviget, da Ekckersberg først malede et portræt af Bertel Thorvaldsen, som senere gav tilbage, da han lavede en buste af sin gode ven. Begge værker kan i dag ses på Thorvaldsens Museeum i det indre København.

Farvel til guldalderen

Ekckersberg, der betegnes som en af hovedpersonerne i malerkunstens danske guldalder, var også med til at stifte “Kunstforeningen” på Gl. Strand i København – i øvrigt lige overfor Thorvaldsens Museum. I Kunstforeningen definerede man opgaver og konkurrencer, som var med til at skabe grobund for en lang række malerier, som i dag hænger på de største museer i København.

C.W Eckersberg fik til slut problemer med synet og opgav at male. Han døde i 1853 under den store kolera-epidemi og ligger som så mange andre store danske kunstnere begravet på Assistens Kirkegaard på Nørrebro i København.

Mange af guldalderens andre store danske malere enten døde eller stoppede med at male i midten af 1800-tallet, og med deres forsvinden var det også et farvel til den danske guldalder.

Store danske guldaldermalere:

• Christen Købke (1810-1848)
• Wilhelm Marstrand (1810-1873)
• Constantin Hansen (1804-1880)
• Martinus Rørbye (1803-1848)
• J. Th. Lundbye (1818-1848)
• C. A. Jensen (1792-1870)
• D. C. Blunck (1798-1853)
• Wilhelm Bendz (1804-1832)
• P. C. Skovgaard (1817-1875)
• Jørgen Roed (1808-1888)
• Jørgen Sonne (1801-1890)
• Frederik Sødring (1809-1862)