Det sixtinske vidunder
september 22, 2018
Akkurat som troende muslimer på et tidspunkt i livet skal besøge Mekka, er det for kunstelskere nærmest et must at begive sig mod Rom – eller nærmere betegnet Vatikanstaten.
Den lille katolske stat i Rom har – også i bogstaveligste forstand – et sandt skatkammer af kunstværker fra nogle af datidens store ekvilibrister. Mange står i kø i timevis for at besøge det Sixtinske Kapel, hvor Michelangelo i årene fra 1508 til 1514 udsmykkede loftet i kapellet med et loftsmaleri, som i dag står som et at verdens absolut største kunstværker.
Det mest berømte af freskerne er Adams skabelse, hvor Gud rækker ud efter Adams hånd. Et ikonisk maleri, som er blevet gengivet utallige gange og som vel formentlig kun i at blive genkendt overgås af Leonardo da Vincis Mona Lisa.
Michelangelo var selv lidt af en multikunstner og skulle han søge job i dag, ville der på hans CV stå kunstmaler, bygningstegner, skulptør og arkitekt. Han døde som 88-årig i 1564, men i Rom og mange andre steder i Italien findes der levende beviser på, at Michelangelo var en af renæssancens allerstørste kunstnere. Og i manges øjne en af de største kunstnere, verden nogensinde har set.